fredag den 6. juli 2012

Haven i juli





Der er både skovbær, jordbær, hindbær, stikkelsbær og ribs i haven

Murerarbejde i kælderen

Under Tommys kyndige vejledning arbejder nogle dygtige murer-elever med at pudse kældervæggene op. Det gamle badeværelse/vaskekælder er blevet delt op i badeværelse og bryggers. Der er også blevet lavet en ny kælderindgang mod haven, og de gamle rådne dobbelt-køkkendøre er taget ned og bliver muret op.






Etageadskillelsen mellem køkken og kælder er blevet genetableret. Nu mangler vi bare at få lagt køkkengulv.
 
Der trækkes rør til kælderbadeværelset og sættes nye faldstammer op.

Væggene klargøres på 1. sal



Der pudses og males på 1. sal.
I skunken ved det ene værelse var det ikke lagt gulv, så vi har lagt de gamle gulvbrædder fra pigekammeret derop, og lavet en låge derind, så der kan opbevares legetøjskasser

Støbning af kælder

 









Efter at have gravet og gravet i kælderen i måneder er der nu lagt styrolit og Rionet, samt gulvvarmerør, og endelig kom dagen, hvor vi kunne støbe. Der kom to store beton-bilen - til børnenes store begejstring, så nu er kælderen støbt, med undtagelse af et enkelt rum.


 

torsdag den 5. juli 2012

Flytning


Den 10. juni flyttede vi ud fra lejligheden på H.C.Ørsteds vej og til Christian Winthers vej, hvor vi nu bor i skurvogn og campingvogn - "Sigøjnerlejren". Takket være utrættelige venners hjælp, samt to flyttefolk,  lykkedes det at få flyttet alle tingene inden kl. 12.00.





Kloakken skiftes

Vi har desværre opdaget en defekt ved kloakken. Resten af kloakken blev videoinspiceret, og så skulle der graves op igen - for fjerde gang - i øs-regnvejr! Ellen Signe syntes at kloak folkene lignede rotterne fra Cirkeline!