søndag den 1. november 2020

Terasse


Efter flere forgæves forsøg på en samlet entreprise på terassen, mister vi tålmodigheden og beslutter at gå i gang selv. I starten af sommerferien 2020 kommer to mænd med en gravemaskine og begynder at grave  



Under udgravningen finder vi de gamle terassesokler
fra den tidligere træterasse,
som kan ses på de originale tegninger på Rådhuset



Leret køres væk



Umiddelbart efter udgravningen kommer der et skybrud og vi har en ufrivillig svimmingpool



Der måles op og den første række fundablokke sættes i cement. Vi vælger at støbe i to omgange og sætter først fundablokke til jordniveau. 

Første fundablok sættes i fællesskab

Jens Arvid viser sig
at have talent for cementblanding




Cementen til støbning af gulv og fyldning af fundablokke ankommer en tidlig morgen i Juli og hele familien plus Lukas er klar











Kældertrappen har vi lavet af cenentblokke. Øverst er en større granitblok, som vi har fundet gratis på nettet



Vi laver buede åbninger mod haven
for at få mere lys ind i kælderen.
Jesper har selv lavet træstøbeforme.
Resultatet er OK


søndag den 3. maj 2020

Stengærde i forhaven

Vi har hentet nogle sten til gratis afhentning og er ved at forlænge stengærdet i forhaven, så vi kan komme af med fundamentblokkene

fredag den 10. april 2020

Tapetsering i entre og vindfang



Renovering af entreen startede allerede i januar 2012 med nedtagning af den gamle hessian




 

Siden er der blevet opsat stuk og afhøvlet gulve


 
 











Nu er vi nået frem til den sidste del - tapetsering
Der er højt til loftet, skæve vægge og lange tapetbaner i vindfanget

 
 

 
















                   Før                                                          Efter







lørdag den 25. januar 2020

Renovering af døre



Jesper har brugt det sidste halve år på at sprøjtemale alle husets indvendige døre, mens jeg har renset alle de gamle overmalede nøgleblink og dørhåndtag. Det lille gæsteværelse blev omdannet til sprøjtekabine.

Før                                                                Efter


 

 

Gæsteværelse

Efter endt sprøjtemaling af alle husets døre i det lille gæsteværelse, blev det endelig tid til at sætte den for længst indkøbte tapet sat op. Det var heldigvis ligeså pænt som vi huskede det. Jesper fik sin ilddåb som tapetserer. Det gik forbløffende godt.




Før






Efter





lørdag den 13. maj 2017

Renovering af fortrappe

Fortrappen var beklædt med at slidt basttæppe, der ikke var bredt nok, så siderne var dækket med interimistiske klodser. Vi forventede at der nedenunder pladerne, som tæppet var lagt på, var en fyrretræstrappe tilsvarende den til 1. sal. Vi kom dog først ned til trin beklædt med egetræsparket. Herunder var der et lag rødt linoleum med messinglister og nedenunder igen hvid maling oven på den gamle fyrretræstrappe. Vi valgte at bibeholde egetræsparketten, som efter et par småreparationer godt kunne slibes og lakeres, så der blev samme belægning på fortrappe og entre.